Flot GÅRDrum,
TAGTERRASSER, P-PLADSER
Og meget mere
Så et frø for
dit nye naboskab,
i det fælles Orangeri
TAGTERRASSER MED ORANGERI, GRØNT GÅRDMILJØ OG P-PLADSER UNDER BYGNINGEN
Fjordpynten er opført som en lukket karré i gule tegl med forskellige højder og spring, der skaber et let udtryk og giver plads til flere tagterrasser på toppen.
Fælles, grønne tagterrasser med fantastisk udsigt
De to største tagterrasser er for alle beboere og er indrettet med plantekasser og et skønt orangeri, hvor der f.eks. kan dyrkes tomater, agurker, ferskner og citrusfrugter til gavn for alle. Fra tagterrasserne er udsigten så smuk, at den næsten tager vejret fra dig. Nyd kigget over trækronerne i byparken, ud over fjordens stille vand og hele vejen til Aalborgs sprudlende byliv.
Et samlingspunkt til hygge og udfoldelse
Gårdrummet mellem bygningerne er hævet til førstesals-niveau, og her er der skruet godt op for det grønne. Her har du adgang til en sprudlende have med store, skyggefulde træer, æble-, pære- og blommetræer samt små hyggekroge med borde og bænke. Med gårdrummet får du med andre ord et skønt samlingspunkt, hvor ungerne kan lege, mens du sludrer med naboerne.
Parkeringskælder med ladestander til elbiler
Under gårdrummet er der indrettet en smart parkeringskælder med mulighed for at leje en af de 24 parkeringspladser og ladestander til elbiler. Du har også mulighed for at leje en af de tilhørende 51 p-pladser i p-huset tæt på Fjordpynten. Leje af alle p-pladser foregår efter først til mølle-princippet. Udover pladser er der også stor cykelparkering i p-kælder med elevator op til boligerne.
Et indbydende indgangsparti med lokal kunst
Når du skal ind i din lejlighed, venter der en særlig oplevelse på vejen. Fjordpyntens fem opgange er nemlig designet i hver sin farve, der går igen på epoxygulvet, bagvæggen og trappegelænderet, mens loftet er beklædt med egetræslameller, der tilfører varme og hygge til opgangen, så det altid er rart at komme hjem. Som prikken over i’et har en lokal kunstner malet et stort flot vægmaleri i hver opgang.